Om os

by Holmer er et familiedrevet firma, der skaber designs til hyggelige øjeblikke...

Design, funktion & æstetik
Slim lights by Holmer er designet udfra ideen om, at stagen skulle være en forlængelse af lyset og give et minimalistisk, slankt, og elegant look. Vi har ladet os inspirere af den nordiske stil, hvilket kommer til udtryk i de rene linier og materialevalget. Slim lights er udviklet i 3 forskellige farver; sort, aluminium og messing. Og findes i 3 forskellige højder; 10, 14 og 17cm. Desuden findes de sorte og messing også med; mønster og et flot opdelt mønster, der bryder den blanke flade og skaber en god kontrast. De er designet så de kan mixes og matches i utallige kombinationer og helt efter ens humør. Tilføj blank aluminium og du får et køligt look, tilføj messing og det bliver et varmere look. En enkelt eller to stager sammen med en flot vase giver et enkelt og elegant look. Mix faver og overflader i en stor klynge og du får et fantastisk eksklusivt udtryk på bordet. Trods deres meget tynde og slanke design står de er utroligt stabilt. Deres dimensioner er nøje valgte. Lyset sidder rigtig flot og lige i stagen, dette er af stor betydning for os og en væsentlig detalje for produktet. Slim lights by Holmer er fremstillet i massiv messing og massiv aluminium, begge dele i høj kvalitets metal. De sorte slim lights er også af massiv aluminium, som har gennemgået en sort anodisering, hvilket farver og forstærker aluminiumet imod korrosion. Da stagerne er i 100% metal gør det dem nemme at rengøre og øger produktets holdbarhed væsentligt.

Dansk produceret
Slim lights er produceret i Danmark, i tæt samarbejde med dygtige lokale håndværkere. Ved at vælge en dansk producent sikrer vi et højt kvalitetetsniveau, godt samarbejde og god sparring. Det giver os mulighed for at „overvåge“ produktionen og derved opnå bedst muligt resultat. Derudover giver det en kort leveringstid.

Lidt om os
Slim lights by Holmer er idé og design af ægteparret Ronnie og Sandra Holmer Jensen. Sammen har de familievirksomheden by Holmer. by Holmer laver blandt andet boliginteriør i form af Slim Lights, unika husnumre, grafisk kunst trykt på anderledes materialer, så som børstet aluminium. Uanset hvad der bliver lavet hos by Holmer er det altid med øje for høj kvalitet og stor detaljegrad, hvad enten man køber et færdigt produkt eller et customized produkt efter kundens eget ønske.